Ensemble Clash

Hvad sker der når en elektronisk musiker og komponist hvis hovedinstrument er en sampler møder en klassisk musiker og komponist hvis hovedinstrument er en kontrabas og de begge kaster sig ud i at skrive og improvisere?

Svaret er her i Ensemble Clash. Ensemblet består af det elektroniske vidunder, Bjørn Svin og solokontrabassisten, Andreas Bennetzen. De har spillet sammen siden 2003 hvor de optrådte sammen til Andreas solist debutkoncert fra musikkonservatoriet i Odense. I 2005 blev de udnævnt til Ny Scene ensemble under SNYK (www.snyk.dk), der er den ledende organisation for nutidig musik og i 2007 blev de optaget i SNYK´s repræsentantskab. En klar blåstempling af deres karakter som et nyskabende og banebrydende ensemble, der på fornemste vis sammensmelter det bedste fra den elektroniske og klassiske scene. Samme år modtog duoen støtte fra Kunstrådet.

Duoen er kendt for at fremføre improviserede værker samt elektroniske og klassiske kompositioner. Musikken er skrevet både af Dem selv og til Dem af komponister fra ind og udland og svinger fra det ambiente og inderlige til det dansable og festlige med funky islæt.

Ensemble Clash har til 2008 sammensat et helt nyt og meget spændende program, med deres egen unikke blanding af klassisk og elektronisk musik.

Programmet for denne sæson består bl.a. af følgende værker:

Bjørn Svin og Andreas Bennetzen: “Fire in Rising”
Bjørn Svin og Andreas Bennetzen: “Schock the hop up!”
John Alexander: “Free play” for solokontrabas
Bjørn Svin: “Syv Cirkler (I En Matrix)” remix af et Else Marie Pade værk
Andreas Bennetzen: ”Release” for solobas
Kuno Kjærbye: ”The White Stag” for solobas

Kontakt venligst Andreas Bennetzen for mere information og booking.

> DOWNLOAD MP3 [7,3 Mb]
Første sats af Bedwyr for solokontrabas af Kuno Kjærbye fra udgivelsen "The Cauldron"

info: Andreas Bennetzen
tlf: +45 2876 5996
email: info@andreasbennetzen.dk