Andreas Bennetzen eller Andy Benz – er en dansk musiker og komponist. Født 1975 i København.

Uddannet som klassisk musiker med solistklasse(PhD) i solo kontrabas. Han har over 20 års erfaring som professionel musiker og komponist.

Han har arbejdet i alle de største danske symfoniorkestre og sammen med en lang række af kunstnere indenfor pop, rock, alternativ og elektronisk musik

I de sidste 15 år har han udfordret kontrabassens rolle som moderne solist-instrument, ved at skrive nyt repertoire og udvikle nye og originale tilgange til solo-optrædener.

Hans pionerarbejde i dette felt inkluderer at komponere og fremføre original musik med elektriske kontrabasser. Undersøge og udvikle live-looping teknikkker, samt integrere et stort antal elektroniske effekter og Ableton Live i hans udbredte solo og performance arbejde

Under sit alias Andy Benz har han udgivet 2 solo-albums: ”Flowing in Circles”(2009) og ”Disciples”(2016).

På nuværende tidspunkt arbejder han med sit tredje solo-album: ”The Vibration”

Han er far til Seir og bor på Christiania, hvor han skriver og indspiller musik i sit hjemmestudie. Musikken udgives gerne på eget pladeselskab; Arbolis Music.

Indenfor scenekunstområdet har han lavet musik til danseforestillinger, teaterstykker, installationsforestillinger, udstillinger samt film- og tv.

Af samarbejdspartnere kan nævnes: Pipaluk Supernova(Copenhagen Dreamhouse), Steen Koerner, Felix Ruckert, Aarhus Teater, Big City Brains, Videnskabsteatret og Pivot Performance

Andreas er Yamaha Silent Bass Artist. D´Addario Orchestral Family Artist. TC-Electronic artist og har et årelangt samarbejde med Pöllmann Kontrabasser og Pirastro Strings.

“Engang havde vi en af verdens bedste bassister. Niels-Henning Ørsted Pedersen. Og nu har vi en igen. Hans navn er Andy Benz Og på sin debut-cd “Flowing in Circles” maler han skønne melodiske drømme, der er både Oldfield og Vangelis værdige.”

– Henning Høeg, BT (2009).

Wie Arvo Pärt auf LSD”

– Frankfurter Allgemeine (2010)

Tre fremragende musikere fra Ensemble Midtvest står på dækket og spiller på tværfløjte og valdhorn og cello, så ingen containere næppe har hørt noget lignende. For komponisten Andreas Bennetzen har ramt nogle toner, der rummer samme særlige spændvidde som resten af forestillingen: fra romantisk udlængsel og forfinet æstetik til lyden af mainstreampop og rå metal. Som en havneluder i silkelagner.”

– Anne Middelboe Christensen, Information – om forestillingen FRAGT til Århus Teater 2017